onsdag den 30. december 2009

Ude af form....

Det har været en hård jul på alle tænkelige måder - det skyldes nok til dels, at jeg humørmæssigt slet ikke er på toppen - og til dels har der været så meget, som jeg ikke kan dele med nogen her endnu.

Kort sagt så er jeg i et elendigt humør!

For at imødekomme mit dårlige humør og ikke mindst mandens depression, tja så har familien heldigvis investeret i en wii - og den bliver brugt.

Mellem os - så vil jeg godt indrømme, at det er hårdt - meget hårdt. Vi har besluttet, at den ikke skal bruges til spil, med mindre de kræver fysisk aktivitet fra os - såsom bowling og tennis m.m.

Derfor har jeg også investeret i noget, der hedder "Body coach", der ankom med håndvægte og hele baduljen, og det var jo så her, at jeg burde have gættet, at det nok ikke var noget, som jeg ville komme sovende til...

Lets face it... jeg er ude er form - totalt uformelig... og selvom jeg går og cykler jævnligt, så er det åbenbart ikke det samme som en tur i fitnesscenteret.

Heldigvis har maskinen også erkendt denne uformelighed, så jeg har fået lov til at starte på begynderniveau - og efter 7 minutter slap jeg med et "well done - you're very good"... alt i mens jeg så kunne tænke at havde dette været i virkeligheden, så ville min virtuelle coach - jo så ikke have været virtuel - men samtidig også kunne se, at jeg svedte, havde røde kinder og var en anelse forpustet. Så et well done - er nok en overdrivelse...

Til alt held er jeg så gammeldags - at jeg tror, at motion løser alle ens problemer; både depression, mangel på energi og dårligt humør - u name it og motion klarer det.

Derfor er jeg også helt uden tvivl, når jeg med klarhed i stemmen kan deklarere:

BERLIN MARATHON HERE I COME...
i det mindste med små skridt og langsom gang...

søndag den 27. december 2009

Tankespin #1

Alt for ofte hører jeg om de autonome unge, der er totalt uden
selvkontrol og almen opførelse og ofte nikker jeg bekræftende til
disse udsagn.

Når det så er sagt, så er nutidens unge en flok nåsåer - der
sjældent reelt er kritiske... Derimod så kan deres noget ældre
kollegaer, født i 40'erne/50'erne virkelig være kritiske og give så
hårde skud - at man næsten bliver mundlam.

Således har jeg til mere end et møde oplevet disse lidt ældre
kollegaer som yderst ortodokse med et allerede veldefineret
verdensbillede som der helst ikke skal rokkes meget og da slet ikke af
magtspillets yngre uvorne udfordrer.

Selv hører jeg vist mest til generationen, der siger NÅ og så leder
efter udveje til, at omgåes doxa - en slags maskeret autonom!!

fredag den 25. december 2009

Latterlige jul

Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde igen gider holde jul med 2
humørsyge teenagere, der muggede over det ene og andet. På et
tidspunkt mindede det mest af alt om en kriseramt familie - der er så
samspilsramt, at det er pinagtigt..

Og særlig sjovt blev det pludselig, da sønnen mente det også bare
var min skyld det hele...

Not to mention min Mors elendige risalamande ( det kan hun bare ikke
lave)... HELDIGVIS havde jeg medbragt min egen... Nå ja så havde vi
også en sjov og bunduretfærdig pakkespil... Aftnen kunne som samlet
takseres som "just passed"

onsdag den 23. december 2009

So this is..Well.. Hmm

Går og tumler med manglende julestemning. Den tittede kun kort frem
forleden. Heldigvis har den indfundet sig hos både mand og børn.

Forstår det ikke helt for jeg har da både bagt julebag, pyntet op og
tændt for hyggestemning - men uanset så forbliver jeg træt,
energiforladt og trist..

Men men men viljen er der... Og så lykkes det nok også om ikke andet
som en pretender..

søndag den 20. december 2009

Trivial..

Hvis du har set Mick Øgendahl Og Rune Klan's shows - så er du også på et tidspunkt stødt på pigen, der kunne finde en kur mod kræft, men som ikke oooorrrrker... I det hele taget orker hun ikke ret meget.

Var jeg på med kamera - ville jeg nu også ligge og sige ting som..."det orker jeg ikke" - Jeg synes i det hele taget ikke, at jeg orker en meter lige i øjeblikket og så er jeg skuffet over, at der ikke kommer rigtig snestorm... ikke vred, men skuffet.

fredag den 18. december 2009

Hello Stranger

Nu er jeg jo en af de mennesker, der har intimsfære på 480 km eller noget i den dur, derfor er jeg heller ikke vild med, når firmaets unge fyre synes, at de skal sidde på mit skød og lignende.

Anyway ... så har min ture til Berlin dog lært mig at mindske den sfære lidt - man kan faktisk godt tale med folk, som man aldrig har mødt før. Min oplevelse i Berlin er faktisk, at der taler alle med alle, og min erfaring er også, at det er hyggeligt.

Derfor var det helt naturligt, da brormand var inde for at prøve tøj, at jeg lige kontaktede et par fremmede piger for at få deres mening. SJÆLDENT, og jeg mener sjældent, har jeg set brormand være så rød i hovedet. Pigerne tog det faktisk pænt - og det endte da egentlig med at være helt hyggeligt at få deres mening..

Jeg synes alt for ofte, at vi her i Danmark er fremmedgjorte overfor hinanden - så hvis jeg kan få lidt af Berlinermentaliteten til Danmark - så vil jeg da være mere end glad.... Derfor så husk, at hvis en fremmed dame en dag hilser på dig og udveksler et par trivialiteter om ingenting - så hils igen - måske er det mig ... ;-)

torsdag den 17. december 2009

The first time

Der er en første gang for alt; det første kys, den første sorg, den første gang... U name it...

I dag var det min første gang, og det gik forbavsende godt. For første gang nogensinde inviterede jeg min mor i biografen. Vi så "Over gaden, under vandet" - der på mange måder var en fantastisk film.. Min eneste anke er nok, at der var for mange skæbner, der ikke rigtig fik lov til at folde sìg ud..

Men skulle du mangle en film og se - så kan jeg anbefale denne!

tirsdag den 15. december 2009

Evil Witch..

Havde vi levet i middelalderen, var jeg uden tvivl blevet brændt på bålet. Jeg er tilhænger af diverse miksturer, besværgelser og andet godt ... når de bare tjener "et godt formål"...

Og på trods af opvækst i kristent miljø - så må jeg tilstå, at det der med at vende den anden kind slet ikke passer til mig... Der er snart ikke den ulykke, som jeg ikke ønsker over xxx.

Så kunne de måske lære det... Møgkameler... måske man skulle prøve med en voodoodukke...eller en eller anden sindssyg besværgelse... hmm...

På den anden side så er livet nok for kort til at bruge energi på den slags indskrænkede mennesker...

mandag den 14. december 2009

Så... Hva' gør vi nu, lille du?

Min ægtemand har i en 2-3 uger været sygemeldt med stressrelateret depression. Dagen i dag var så dagen - hvor han på nedsat tid skulle starte igen.. Han var både spændt og nervøs, og jeg var vel nærmest lykkelig over, at det nu forhåbenligt skulle til at gå lidt fremad igen.

I stedet for, at det blev som chefen og min mand havde planlagt med skånestart - ja så mødte han op til en fyreseddel. Du er hermed fyret pga din sygdom og nå ja så præsterede du heller ikke fantastisk op til din sygemelding.

Er jeg indigneret på hans vegne - JA fandme er jeg.
Møgkameler - uetisk, sjofelt og ja jeg kunne sikkert komme i tanke om en masse grimme superlativer!

Derfor spiller den ene triste melodi efter den anden rundt i min hjerne - blot for ti sekunder siden skrålede den "smidt på gaden - hvem bekymrer sig om..." og nu messer den "det' så trist, det' så trist synger de"...

Det kræver godt nok sin kvinde og komme helt
igennem dette..

fredag den 11. december 2009

Klassesammenkomster - heaven or hell?

"Robert og jeg har talt om, at det kunne være helt vildt hyggeligt, at samle klassen fra dengang .. hvad synes du?"

"Jo, det er da en fin idé"
fremstammede jeg høfligt.

Lige siden har jeg gået og reflekteret over det.

Et eller andet sted synes jeg, at det er hyggeligt, at vi har kontakt på FB på en uforpligtende måde, men skal jeg være helt ærlig - så har jeg faktisk slet ikke lyst til at møde dem igen!

Det vil være forpligtende på en helt anden måde end jeg egentlig har lyst til at være med denne flok. Jeg har kun bevaret kontakt med få af dem, og jeg tror dybest set, at det skyldes, at de andre ikke sagde mig ret meget eller vice versa - who really knows!

Mine erfaringer med denne slags klassesammenkomster er, at det da er meget hyggeligt, men at vi alt for ofte falder ind i gamle roller og i øvrigt ikke har noget at tale om ud over minderne.

Kun tiden vil vise om den velopdragne, høflige og hensynsbetændte del af mig takker ja til en invitation eller om jeg følger min mavefornemmelse..

Muligheden er jo også, at disse mennesker har forandret sig og måske kan berige mit liv?

torsdag den 10. december 2009

Selvklæbende frimærker

Efter at have forfattet 24 julekort, så var det en sand fornøjelse med selvklæbende frimærker. At de ikke er kommet på banen for længe siden undrer mig. Omvendt så føles det på et konservativt menneske, som jeg, en anelse diskountagtigt med disse moderne frimærker.

Som ved så mange andre ting, så er magien forsvundet i relation til selvklæbende frimærker - men når det så er sagt, så er tungen og ikke mindst smagsløgene mine lykkelig over at have sluppet for slikkeriet ;-)

onsdag den 9. december 2009

Der findes ej så fin en gift, som den man kalder smiger!

Du er genial - simpelt hen genial... Havde det lidt underligt med
komplimentet... Der er ingen tvivl om, at jeg til daglig betragtes som
lidt en superstar (lige bortset fra at jeg sjældent bliver bedt om
autografer - så er vi ude i samme hysteri).

Men af en eller anden grund har jeg det ikke nemt med smiger. Jeg
tilstår gerne, at selvom jeg kan tendere at være helt enig - så
kommer der meget beskedne ord, som "det er da ikke noget særligt" og
lignende, ud af min mund - hvorefter Lotte Heise toner frem for mit
indre øje, og jeg føler mig som en blanding af en ko og en
karrierehusmor...

Paradoksalt nok så trives jeg heller ikke uden... Livet er bare
underligt!

Med ønsker om en dejlig december


Med damp og røg

Havde lige skrevet er indlæg og et forkert tryk, så er alt væk.

Uden at lyde som et tudefjæs - så er det så frustrerende, at det får mig til at føle mig som den kravlenisse, som jeg glemte at hænge op...

tirsdag den 8. december 2009

Savnet?

Fik forleden af vide, at jeg var savnet..


Fair nok!


Er siden sidst blevet teenagemor og forelsket i Berlin. Men det
krævede heller ikke meget.

 Fuck jordens største løgn; for jeg synes, at det er smadderhårdt at være mor til en teenager. Not my cup of tea.


I et af vores mange skænderier endte jeg i dag med at trække moderens
magtkort og markere en tydelig grænse..

Pisoss endnu en gang oplevede jeg, at transmogryffen gjorde mig til
min mor :-|
Mon det virker???

Sendt fra min iPhone