onsdag den 9. december 2009

Der findes ej så fin en gift, som den man kalder smiger!

Du er genial - simpelt hen genial... Havde det lidt underligt med
komplimentet... Der er ingen tvivl om, at jeg til daglig betragtes som
lidt en superstar (lige bortset fra at jeg sjældent bliver bedt om
autografer - så er vi ude i samme hysteri).

Men af en eller anden grund har jeg det ikke nemt med smiger. Jeg
tilstår gerne, at selvom jeg kan tendere at være helt enig - så
kommer der meget beskedne ord, som "det er da ikke noget særligt" og
lignende, ud af min mund - hvorefter Lotte Heise toner frem for mit
indre øje, og jeg føler mig som en blanding af en ko og en
karrierehusmor...

Paradoksalt nok så trives jeg heller ikke uden... Livet er bare
underligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar