fredag den 18. december 2009

Hello Stranger

Nu er jeg jo en af de mennesker, der har intimsfære på 480 km eller noget i den dur, derfor er jeg heller ikke vild med, når firmaets unge fyre synes, at de skal sidde på mit skød og lignende.

Anyway ... så har min ture til Berlin dog lært mig at mindske den sfære lidt - man kan faktisk godt tale med folk, som man aldrig har mødt før. Min oplevelse i Berlin er faktisk, at der taler alle med alle, og min erfaring er også, at det er hyggeligt.

Derfor var det helt naturligt, da brormand var inde for at prøve tøj, at jeg lige kontaktede et par fremmede piger for at få deres mening. SJÆLDENT, og jeg mener sjældent, har jeg set brormand være så rød i hovedet. Pigerne tog det faktisk pænt - og det endte da egentlig med at være helt hyggeligt at få deres mening..

Jeg synes alt for ofte, at vi her i Danmark er fremmedgjorte overfor hinanden - så hvis jeg kan få lidt af Berlinermentaliteten til Danmark - så vil jeg da være mere end glad.... Derfor så husk, at hvis en fremmed dame en dag hilser på dig og udveksler et par trivialiteter om ingenting - så hils igen - måske er det mig ... ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar