"Robert og jeg har talt om, at det kunne være helt vildt hyggeligt, at samle klassen fra dengang .. hvad synes du?"
"Jo, det er da en fin idé" fremstammede jeg høfligt.
Lige siden har jeg gået og reflekteret over det.
Et eller andet sted synes jeg, at det er hyggeligt, at vi har kontakt på FB på en uforpligtende måde, men skal jeg være helt ærlig - så har jeg faktisk slet ikke lyst til at møde dem igen!
Det vil være forpligtende på en helt anden måde end jeg egentlig har lyst til at være med denne flok. Jeg har kun bevaret kontakt med få af dem, og jeg tror dybest set, at det skyldes, at de andre ikke sagde mig ret meget eller vice versa - who really knows!
Mine erfaringer med denne slags klassesammenkomster er, at det da er meget hyggeligt, men at vi alt for ofte falder ind i gamle roller og i øvrigt ikke har noget at tale om ud over minderne.
Kun tiden vil vise om den velopdragne, høflige og hensynsbetændte del af mig takker ja til en invitation eller om jeg følger min mavefornemmelse..
Muligheden er jo også, at disse mennesker har forandret sig og måske kan berige mit liv?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Nogle af dem har sikkert forandret sig, og nogle kan sikkert berige dit liv. Du skal bare ikke regne med at Robert er en af dem der kan berige dit liv på andre måder end at få dig til at skrige af grin. Totalt højrøvet og selvglad var han. Fint nok at han ikke kunne huske mig, vi har heller aldrig rigtig haft noget med hinanden at gøre, men da jeg forsøgte at forklare ham at vi har gået i parallelsklasse og at han engang var kæreste med en af mine veninder i tre måneder, sagde han noget i retning af: "Jaja, jeg ved godt du synes jeg er lækker. Jeg skal nok tage med dig hjem og knalde, med lad mig lige få en øl først."
SvarSletFandme pinligt.
Rigtig pinligt
SvarSlet