Det har været en hård jul på alle tænkelige måder - det skyldes nok til dels, at jeg humørmæssigt slet ikke er på toppen - og til dels har der været så meget, som jeg ikke kan dele med nogen her endnu.
Kort sagt så er jeg i et elendigt humør!
For at imødekomme mit dårlige humør og ikke mindst mandens depression, tja så har familien heldigvis investeret i en wii - og den bliver brugt.
Mellem os - så vil jeg godt indrømme, at det er hårdt - meget hårdt. Vi har besluttet, at den ikke skal bruges til spil, med mindre de kræver fysisk aktivitet fra os - såsom bowling og tennis m.m.
Derfor har jeg også investeret i noget, der hedder "Body coach", der ankom med håndvægte og hele baduljen, og det var jo så her, at jeg burde have gættet, at det nok ikke var noget, som jeg ville komme sovende til...
Lets face it... jeg er ude er form - totalt uformelig... og selvom jeg går og cykler jævnligt, så er det åbenbart ikke det samme som en tur i fitnesscenteret.
Heldigvis har maskinen også erkendt denne uformelighed, så jeg har fået lov til at starte på begynderniveau - og efter 7 minutter slap jeg med et "well done - you're very good"... alt i mens jeg så kunne tænke at havde dette været i virkeligheden, så ville min virtuelle coach - jo så ikke have været virtuel - men samtidig også kunne se, at jeg svedte, havde røde kinder og var en anelse forpustet. Så et well done - er nok en overdrivelse...
Til alt held er jeg så gammeldags - at jeg tror, at motion løser alle ens problemer; både depression, mangel på energi og dårligt humør - u name it og motion klarer det.
Derfor er jeg også helt uden tvivl, når jeg med klarhed i stemmen kan deklarere:
BERLIN MARATHON HERE I COME...
i det mindste med små skridt og langsom gang...
onsdag den 30. december 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar