er ved at få det berømte bæger til at flyde over...
Jeg er så træt af flere ting, at det får en aflastning på det
lokale plejehjem til at virke yderst attraktivt....
Jeg er paradoksalt nok dødtræt af folk, der brokker sig...
Jeg er endnu mere træt af min brors kæreste, der ikke helt kan finde
ud af, hvad hun vil med deres forhold... OG Jeg er møgtræt af, at han
tager det så tungt...(hvilket sikkert er forstående nok)...
For ikke at tale om den kvalmende træthed min eksmand repræsenterer,
når han ikke er sit forældreansvar bevidst i forhold til fx.
tandbørstning eller lektier eller eller og derfor altid fremstår som
ham til det sjove - mens jeg i bedste good cop bad cop er hende til
det grove...
Jeg er træt af, at man ikke kan få lov til at være lidt nede uden
hele verden pludselig synes, at man skal gå til læge og få hjælp....
Uuuughhhhf jeg får sådan en lyst til et forløsende skrig... Eller
blot en lille timeout - hvor børn, forældre, søskende, kollegaer og
medarbejdere and u name it forsvandt i bytte for en smule varm
romantik :-/
Ja, der jo nok et lille paradox-problem her ;o)
SvarSletHmm ja underligt som det former sig - sådan noget brok ;-)
SvarSletDu er blevet tagget. Jeg kan af en eller anden grund ikke sende direkte link, så du må finde det manuelt. :)
SvarSlet