Jeg fatter ikke et klap af, hvad der foregår på den politiske arena. Nada. Måske var det derfor, at blodet forlod mine fødder og efterlod dem ganske kolde forleden, da de Radikale præsenterede deres nyeste politiske udspil.
Det med fødderne skete nogenlunde på samme tid som, at jeg fik kaffen og diverse brødkrummer galt i halsen (mellem os så synes jeg faktisk godt, at man i forbindelse med nyhederne kunne advare om ubehagelige politiske udtalelser, så vi fremover kan nå at forlade rummet, lukke ørerne o.l.)..
Well lidt mere beroliget blev jeg dog, da flere partier cementerede, at de IKKE ville røre ved efterlønnen. Fair. Men ikke et ord mere om resten af udspillet. Hele retorikken har drejet sig om E F T E R L Ø N...
Ikke et ord om eksempelvis forkortelse af dagpengeperioden, som egentlig kan komme til at berøre rigtig mange mennesker.
Jeg konkluderer derfor, at den manglende retorik er ensbetydende med, at det er et emne, som alle politikerne er enige om - og så er det bare, at jeg er lykkelig for at være i en branche, hvor det ikke er til at få folk nok...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar